Danmark, Norge og Island er i gang med at forberede de næste fælles nordiske udbud på lægemidler. I den forbindelse vil Amgros i Danmark, Sykehusinnkjøb i Norge og Landspitali i Island gerne invitere relevante leverandører til dialogmøde om de kommende udbud. Det gælder både nye leverandører, der er interesseret i de kommende fælles nordiske udbud, samt allerede involverede leverandører, såfremt der er behov for det. (Read the English version here)
De nye fælles nordiske udbud vil omfatte disse udvalgte lægemidler:
- Aciclovir
- Fluconazol
- Hydrocortison
- Piperacillin/tazobactam
- Metronidazol
- Ondansetron
- Gentamicin
- Paracetamol
- Meropenem (hætteglas)
- Methotrexat
- Vancomycin
- Ciprofloxacin (hætteglas)
- Benzylpenicillin
- Ampicillin
De nævnte lægemidler er alle til IV brug. Vi forventer, at aftalestarten for de nye nordiske aftaler bliver 1. april 2025.
Vi afholder online dialogmøder i slutningen af november måned, med en varighed af ca. 1 time. Interesserede leverandører kan henvende sig til Eirik Sverrisson via mail eirik.sverrisson@sykehusinnkjop.no