Stikprøvekontrol af transportkriteriet for aftaler, der trådte i kraft i 2026

Kære leverandører 

Vi vil med denne nyhed orientere om, at vi udfører en stikprøvekontrol af transportkriteriet for de aftaler, der er trådt i kraft i 2026.   

Blandt de leverandører, som har besvaret transportkriteriet i forbindelse med tilbudsgivningen, vil udvalgte leverandører blive bedt om dokumentation for, at transporterne i tredje kvartal 2026 (Q3) har levet op til de oplysninger, der blev afgivet ved tilbudsgivningen. Stikprøven foretages efter afslutning af Q3. 

Som beskrevet i udbudsbetingelserne, skal dokumentation fremsendes senest inden for fem kalenderdage efter, at Amgros har anmodet om den. 

Dokumentationen kan bestå af en opgørelse over samtlige køretøjer anvendt til transport af aftalevaren i Q3 2026 med oplysninger om f.eks. registreringsnummer, køretøjstype, drivmiddel, energiklasse og Euronorm samt antal kørsler pr. køretøj i Q3 2026.  

Vi orienterer om dette, da det er første gang, vi gennemfører stikprøvekontrol af transportkriteriet. Fremtidige stikprøvekontroller vil som udgangspunkt blive gennemført uden forudgående varsel.