Vi har udarbejdet en ny vejledning, der gør det nemmere for nye leverandører at komme i gang med levering af lægemidler til de danske offentlige sygehuse. Vejledningen giver et overblik over krav, processer og praktiske forhold, med det formål at sikre en effektiv og transparent proces.
Den nye vejledning indeholder blandt andet:
• Hvordan du bliver oprettet som leverandør
• Nødvendige tilladelser og registreringer
• Processen for indgåelse af rammeaftaler med Amgros
• Praktiske forhold som levering, fakturering og ændringer i stamdata
Vejledningen er tilgængelig under fanen Hjælp og support/Vejledninger her på portalen og vil også blive oversat til engelsk.