Amgros har fået en ny chef for Udbud. Jon Bjergfelt er 51 år og uddannet industrilaborant, kemotekniker og teknonom. Han har mange års erfaring med ledelse og meget stor erfaring inden for strategisk indkøb og Supply Chain management. Jon har arbejdet i pharma industrien i godt 20 år og kommer senest fra en stilling som Global Category Manager – Direct Sourcing hos LEO Pharma.
Jon udtaler: Jeg har glædet mig meget til at starte i denne stilling og sammen med Amgros teamet være med til at skabe de bedste udbudsaftaler og besparelser til glæde for patienterne såvel som samfundsøkonomien. En af de vigtigste opgaver, der ligger foran, er at forbedre og forankre den relation, Amgros har med sygehusapotekerne og leverandørerne, det skal ske gennem dialog og tættere samarbejde.
Privat er Jon gift med Lene og har to drenge – fritiden bruges på familien og triatlon.