Den 1. september holder Amgros temamøde om nye lægemidler. Temadagen er målrettet lægemiddelvirksomheder, der har lægemidler, som vurderes i Medicinrådet.
Vi har sammen med Medicinrådet sat et spændende program sammen. Du kan blandt andet høre om kriterier for fælles nordisk forhandling og FINOSE, status og erfaringer med alternative aftaler, standardaftaler for ATMP og meget mere.
Vi slutter dagen af med en paneldebat Hvordan kan alternative aftalemodeller og internationalt samarbejde bidrage til adgangen til nye lægemidler for danske patienter? hvor Amgros, Medicinrådet og repræsentanter for lægemiddelindustrien deltager.
Du kan se hele programmet for dagen i vedhæftede invitation.
Tid og sted
Temamødet bliver afholdt fredag den 1. september 2023 kl. 09.00 – 12.45. Det foregår i Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø.
Tilmeldingsfrist 16. august
Du tilmelder dig temamødet om nye lægemidler via nedenstående link. Bemærk, at tilmelding ikke kan ske ved besvarelse af denne e-mail.
Vær opmærksom på, at der kun er plads til to deltagere pr. virksomhed. Da der er et begrænset antal pladser, kan vi først endelig bekræfte din tilmelding i midten af august, hvor du vil modtage en mail fra os.
Mødet bliver holdt på dansk, men vi lægger efterfølgende alle slides fra dagen på Amgros’ leverandørportal. De vil både være tilgængelige i en dansk og en engelsk udgave.
Med venlig hilsen
Amgros