Amgros afholder online kursus for tilbudsgivere i maj 2024

Online kursus for tilbudsgivere i Amgros’ udbudssystem for lægemidler i maj 2024

Amgros afholder online kursus i tilbudsgivning på lægemiddeludbud. Kurset henvender sig primært til nye lægemiddelleverandører, der er oprettet i Amgros’ udbudssystem.

På kurset vil du få en kort introduktion til udbudssystemet og Leverandør- og Udbudsportalen, og du vil få mulighed for at prøve at afgive tilbud i systemet. 

Kurset afholdes virtuelt i Teams, og du vil derfor inden kurset modtage en invitation på e-mail med et link.

Du kan vælge mellem følgende datoer og tidspunkter: 

Mandag den 13. maj 2024 kl. 10-12
Onsdag den 15. maj 2024 kl. 10-12
Torsdag den 16. maj 2024 kl. 10-12
 
Der er plads til højst 8 deltagere pr. kursus, og tilmelding skal ske senest onsdag den 1. maj 2024 efter først til mølle princippet. Kursusdeltagelsen er gratis.

Du bedes inden din deltagelse på kurset sikre dig, at din pc opfylder de tekniske krav til brugen af udbudssystemet. Du kan læse mere om kravene ved at klikke her.

Hvis du ønsker at deltage i kurset, skal du sende din tilmelding til amgros@amgros.dk. 

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Malene Bendtsen på e-mail mbe@amgros.dk eller tlf. 8871 3019.